Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
december 2001
I alle de råd og nævn
VK-regeringen vil gennempløje alle kulturministeriets råd, udvalg og nævn. Det kan blive en tiltrængt hovedrengøring. Men rundt i krogene er næppe så meget snavs som retorikken påstår
"Regeringen vil iværksætte en gennemgribende gennemgang af samtlige råd, nævn, puljer og tilskud med det formål, at overflødige institutioner og puljer nedlægges og institutioner sammenlægges i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt" (Fra VKs regeringsprogram)
Denne regeringsgennemgang vil også - eller måske især - handle om kulturfeltet. I princippet skal gennemgangen omfatte hele regeringen, men det er påfaldende, at denne regeringsambition hyppigst nævnes på kulturområdet.
Det første signal om gennemgangen fremgik af partiet Venstres forslag til finanslov for 2001 (Se Søndag Aften Arkiv).
Venstres forslag ville blandt andet slanke eller nedlægge: Kulturministeriets Udviklingsfond, Litteraturrådet, Center for kultursamarbejde med udviklingslandene, Dansk Novellefilm, Kulturelt iværksættermiljø Holmen samt Medie- og tilskudssekretariatet.
De konservative var ikke enige i Venstres krav til finansloven, men udtrykte en positiv holdning til en samlet gennemgang. Nu er det de konservatives opgave at gennemføre denne del af Venstres program. Gennemgangen kan få forskellene mellem Venstres og konservatives kulturpolitik til at fremstå tydeligere.
Statens Kunstfond til debat
VK-regeringen har klart lagt op til en styrket placering af Statens Kunstfond. Derfor må man antage, at den foreslåede gennemgang i høj grad vil undersøge muligheden for at lægge beslægtede organers funktion ind under Statens Kunstfond. Det vil især gælde to af de nyere råd: Billedkunstrådet og Litteraturrådet.
Forud for dannelsen af billedkunstrådet mente mange af kunstens meningsdannere, at funktionerne kunne varetages af Statens Kunstfond (se Søndag Aften Arkiv). Partiet Venstre stemte imod billedkunstloven, de konservative stemte for.
En række funktioner i Billedkunstrådet og Litteraturrådet er dog så driftsmæssigt orienterede, at det vil være vanskeligt at lægge disse direkte under Statens Kunstfond. Medlemmer i Statens Kunstfond vil givetvis stritte imod.
En nyorientering og nyorganisering af Statens Kunstfond kan blive nødvendig for at få Statens Kunstfond til at fungere tilfredsstillende - under de nye konditioner.
Kulturministeriets Udviklingsfond var på nedlæggelseslisten i Venstres finanslovsforslag. Her vil vi blive tilskuere til en interessant konservativ diskussion - idet den afgåede radikale kulturminister udnævnte en tidligere konservativ politiker som ny formand for Udviklingsrådet.
Myter om råd og nævn
VK-partiernes fokus på råd og nævn underbygger en almindelig myte om kunstens pamperi. De samme mennesker bestemmer i mange råd, der arbejdes ikke uvildigt og der er underkendte enere, som aldrig bliver venner med de rigtige. En myte som blev kraftigt underbygget af Ekstra Bladets kunstkampagne.
For en borgerlig regering, som gerne ser øget privatisering, mangler man at se de mange kunstneriske råd og nævn som en aktiv kulturpolitisk outsourcing. Alternativet til råd og nævn er embedsmandsstyre. Det naturlige borgerlige fokus bør derfor ikke være om der er råd og nævn eller ej. Men derimod om man fortsat ønsker at prioritere de enkelte felter. Hvis regeringen ikke ønsker at føre nogen litteraturpolitik, så skal man naturligvis nedlægge litteraturrådet.
Skiftetid
En pudsig retorisk bemærkning i regeringsprogrammet lyder:
For at sikre uafhængighed, kvalitet og fornyelse skal der sikres kontinuerlig udskiftning i udvalgene under Statens Kunstfond samt i andre råd og nævn, som bevilger penge til kulturformål.
I loven om Statens Kunstfond er allerede bestemt, at medlemmerne udskiftes hvert tredje år - og samme udskiftningshyppighed gælder andre råd og udvalg under Kulturministeriet. Gennemgår man alle Statens udvalg og nævn, vil man sikkert konkludere, at netop Kulturministeriet har den mest hyppige udskiftning.
Denne besynderlige lapsus vil den nye kulturminister sikkert blive mindet om i lang tid. Det væsentlige er dog formålet, at sikre uafhængighed, kvalitet og fornyelse. Det er ikke tilfældigt, at uafhængighed nævnes først, idet den seneste kulturminister i meget høj grad har valgt at lade sine udnævnelser være bestemt af partitaktiske hensyn - og i mindre grad af faglighed. Det vil kun styrke råd og nævn, hvis den nye konservative kulturminister i højere grad lader udnævnelser ske ud fra faglige kriterier.
Udenlandske repræsentanter
For at stimulere udsyn og fornyelse vil der desuden blive fremsat forslag om, at der i udvalg, råd og nævn skal være en udenlandsk repræsentant. (Fra VKs regeringsprogram)
Et lignende forslag har tidligere været drøftet omkring Kulturministeriets Udviklingsfond. I det indre regeringsspil er dette tydeligvis et forslag de konservative har ophavsret til.
I de konservatives Kulturpolitik - nogle konservative bud står
Det Konservative Folkeparti ser påvirkning udefra som et aktiv for samfundet. Vender vi ryggen til omverdenen, forstener kulturen.
Lignende udsagn kan man ikke finde hos Venstre. I Liberal kulturpolitik: Frihed, Selvstændighed, Forskellighed står:
De mange fremmede, der kommer til os, har deres egen kulturelle bagage med - bl.a. i form af hjemlandets sange, musik, tænkemåde, historie og traditioner. Denne arv er værdifuld for den enkelte, og den hverken kan eller skal vi som samfund forsøge at fratage nogen. Men det er en misforståelse at mene, at det er en dansk offentlig opgave at bidrage til vedligehold og udvikling af de talrige indvandrerkulturer gennem særlige støtteordninger.
Og det kan heller ikke være regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som har stillet forslaget. I programmet Dansk kultur skal bevares og styrkes hedder det:
Dansk Folkeparti er tilhænger af et kulturelt samarbejde med andre lande, men vi er modstandere af at give kulturer, der bygger på helt andre værdinormer end vore, indflydelse i Danmark.
Umiddelbart kan regeringsprogrammet se ud til at være afklaret. Det kommende arbejde vil vise en lang række konfliktflader mellem de to regeringspartier - og deres støtteparti.
